Østdanmark mangler meget fosfor

Af Camilla Lemming og Leif Knudsen, Seges Innovation og Jeppe Berner, VKST

Som følge af længere tids negative fosforbalancer har et stort antal marker i Østdanmark lave fosfortal.

Flere steder er fosfortallene så lave, at det må forventes at koste udbytte - eller er på vej til at gøre det.

Lave P-tal meget udbredt

Når fosfortallet er under to, anses det normalt for at være lavt, og det forventes at tildeling af fosfor vil resultere i merudbytter. 

I de seneste tre år har 33 procent af de målte fosfortal på Sjælland været under to.  På Lolland-Falster, Fyn og i Østjylland har de tilsvarende tal været henholdsvis 20, 18 og 14 procent. 

I alle de østdanske områder har andelen af lave fosfortal været stigende over en årrække, hvilket skyldes negative fosforbalancer. 

Af fosforbalancen fremgår det, at størstedelen af det østlige Danmark har fosforunderskud på markniveau, mens der generelt er et overskud i Vestdanmark. I gennemsnit for hele landet var fosforbalancen i 2020 på plus seks kilo fosfor per hektar. 

Det koster udbytte

Ved lave fosfortal vil afgrøden ikke kunne optage tilstrækkeligt fosfor fra jorden, og udbyttet kan blive påvirket. Ved fosfortal der er lavere end 2, falder udbyttet drastisk.

Hvor lave fosfortallene skal være, før dette sker, er dog afhængigt af flere forhold, blandt andet afgrødens fosforfølsomhed, vejrforhold og jordens tekstur, reaktionstal og indhold af organisk materiale.

Det er vigtigt, at tilførslen af fosfor øges der, hvor der er mangel. Det kan gøres på flere måder - og nye metoder undersøges for øjeblikket i projektet PiBalance, støttet af GUDP.

Læs meget mere om de lave fosfortal, og hvordan de bedst afhjælpes i næste nummer af Magasinet MARK, der udkommer 1. august.