Rapport: Forbud mod glyphosat vil gøre fødevarer dyrere

Et forbud mod brugen af glyphosat vil føre til, at der vil blive dyrket færre efterafgrøder, ligesom der vil blive harvet flere gange, konkluderer studie.

En rapport fra Aimport Research viser, at et forbud mod brug af glyphosat vil få priserne på fødevarer til at stige. 

Studiet viser tilmed, at et forbud mod brugen af glyphosat vil føre til, at der vil blive dyrket færre efterafgrøder, ligesom der vil blive harvet flere gange. Det vil have en negativ effekt på både miljø og klima.

Det skriver netmediet www.agweb.com

Således viser resultater fra rapporten, at et forbud vil lede til en øget udledning af CO2 på 34 millioner ton. Det svarer til udledningen fra cirka 6,8 millioner biler.   

I hovedpunkter konkluderes det i rapporten, som er bestilt af Bayer, at et forbud mod brug af glyphosat vil:

  • Lede til flere harvninger og færre efterafgrøder.
  • Føre til en stigning i land-mændenes input - og en prisstigning i de ukrudtsmidler der skal bruges som alternativ til glyphosat.
  • Føre til en stigning i produktionsomkostningerne som følge af et øget behov for jordbearbejdning.
  • Bidrage til langvarig inflatorisk pres på fødevarepriserne.
  • Svække konkurrenceevnen for amerikanske landmænd, der producerer især majs og soja-
  • bønner.

Rapporten anfører også, at et forbud mod brugen af glyphosat kan føre til, at der udvikles alternative løsninger, men at det vil tage tid og kræve store investeringer.

Glyphosat blev godkendt i USA i 1974 og har udviklet sig til at være verdens mest brugte ukrudtsmiddel. Flere steder i verden dyrkes der afgrøder, som er genmodificerede, så de er tolerante over for glyphosat. Dermed kan ukrudt bekæmpes effektivt, uden at det påvirker selve afgrøden.

Læs flere nyheder fra udlandet i det nye nummer af fagmagasinet MARK, der udkommer tirsdag 1. august.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.