Med projektet håber forskerne at kunne være med til at løse to af verdens største problemer: Sult og klimaforandringer.
Det lyder måske for godt til at være sandt.
Men forskere vil nu forsøge ikke bare at fjerne CO2, men faktisk gøre den spiselig. Og det kan måske lade sig gøre nu, hvor to af verdens største fonde har bevilliget penge til et helt nyt projekt i Foulum ved Viborg.
Det skriver Videnskab.dk.
Byggearbejdet til demonstrationsanlægget i Foulum er allerede i gang, og hele projekt forventes at stå klar om et år.
Til den tid skal en bioreaktor med en kapacitet på 200 liter omdanne CO2 fra biogas til protein.
Ved forskningscentret i Foulum er der allerede et biogasanlæg, som det nye demonstrationsanlæg vil blive koblet på.
Her kommer biogassen til at blive omdannet til spiseligt protein gennem tre trin:
1. Først tilsættes CO2, brint og ilt til reaktoren. CO2‘en, som bruges i projektet, kommer fra biogassen. Brint og ilt bliver lavet på stedet gennem elektrolyse fra vedvarende energi. Her sættes strøm til vand, så vandatomerne spaltes og danner henholdsvis brint og ilt.
2. Herefter pumpes CO2 og brint ind i en reaktor med acetogene bakterier, som ikke lever i ilt. Bakterierne omdanner brint og CO2 til acetat – altså eddike.
3. Eddiken bliver filtreret fra og pumpet ind i en ny reaktor. I den tredje reaktor findes ganske almindeligt gær, som vi kender det fra bagningen, og når gæren tilsættes ilt, kan den omdanne eddike til protein.
AFPRØVER CO2-MAD OM TRE ÅR
På sigt er idéen, at anlæg som det i Foulum også skal kunne tilkobles eksempelvis skorstene på kraftværker eller fabrikker, som udleder meget CO2 som følge af produktionen.
Ifølge forskningslederen på projektet, Alfred Spormann, er forventningen, at mad, som indeholder CO2-baseret protein, vil blive testet på forbrugere inden for tre år.
Men derfor skal man ikke forvente CO2-mad i køledisken lige foreløbigt. Sådan lyder indvendingen fra Jeppe Lund Nielsen, der er professor i mikrobiologi og bioteknologi ved Aalborg Universitet og har forsket i lignende processer.
- Man skal ikke regne med at have den her form for mad i sit køleskab inden for få år. Men det her projekt er startskuddet til noget, som kan have ret store konsekvenser for fremtidens fødevareproduktion, hvis det kan gøres stabilt og økonomisk rentabelt, siger Jeppe Lund Nielsen til Videnskab.dk.
- Og det er jo super, supervigtigt i et samfund, hvor vi gerne vil kunne oprette biodiversitet og samtidig holde landbrug, siger han.
For at blive til mad, skal proteinerne forarbejdes, fortæller Alfred Spormann, som er leder af forskergruppen bag projektet, direktør i The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC) og professor på Stanford University i USA.
Og det er ikke ligegyldigt hvilken mad, proteinerne skal i.
- Vi er nødt til – parallelt med dette projekt – at finde ud af, hvordan forbrugerne helst vil spise proteinerne. Skal det være som en form for erstatning af kød og mælkeprodukter og ligne en rigtig bøf, eller skal det i stedet bruges i en helt ny form for mad?, spørger han, og understreger, at også prisen er én af de største udfordringer, som anlægget i Foulum skal afhjælpe.
- Processen skal fintunes, så den er så effektiv som muligt og så billig, at den her måde at lave protein kan konkurrere med animalsk protein-produktion, forklarer Alfred Spormann til Videnskab.dk.
FLERE BUMP PÅ VEJEN
Selvom optimismen er stor, er der stadig lang vej til, at vi kan spise CO2, mener Jeppe Lund Nielsen.
-I første omgang skal det bevises, at processen kan bruges i så stor en skala, at CO2 -baseret protein ikke bare bliver noget nichemad for de få på en dyr Michelin-restaurant, men reelt kan erstatte nogle former for mad, påpeger professoren overfor Videnskab.dk, før han fortsætter:
Dernæst skal det lykkes at gøre konceptet økonomisk rentabelt – interessant for virksomheder at investere og tjene penge på, og interessant for forbrugerne at vælge.
